Formålet med dagen er, at I som virksomhed får mulighed for at tale med unge mennesker, som er i gang med at uddanne sig til it-supportere eller datateknikere inden for programmering eller infrastruktur. At tage en lærling inden for data- og kommunikationsuddannelsen er en vej til at rekruttere jeres fremtidige it-medarbejdere.
Karrieredagen giver jeres virksomhed mulighed for at møde it-lærlinge fra grundforløb 2 og fra skoleoplæringscentre på tværs af skolerne fra Sjælland og Øerne.
Her vil I kunne præsentere jeres virksomhed, netværke og brande jer over for de it-lærlinge, som ønsker at finde en læreplads i løbet af 2025.
 
HVAD SKAL DER SKE?
På dagen vil lærlingene komme forbi jeres stand, hvor I har mulighed for at fortælle om jeres virksomhed, hvad lærlingene arbejder med hos jer og selvfølgelig også tale om jeres ledige lærepladser i løbet af 2025. Her kan I give lærlingene jeres visitkort eller indsamle deres kontaktoplysninger og/eller CV til senere opfølgning.
Lærlingene kommer i tre hold i løbet af dagen med 15 minutters pause i mellem.
 
PRAKTISK INFO

I modtager yderligere praktisk info efter tilmelding, når vi nærmer os dagen og tidsplan og standplan er lagt.
 
Med venlig hilsen Metalindustriens Uddannelsesudvalg.