MI’s sekretariat inviterer til udviklingsseminar for skibsmontøruddannelsen.

Seminaret er for skuemestre, undervisere, ledere og organisationsrepræsentanter, der i fællesskab arbejder for at sikre kvalitet i svendeprøven og uddannelsen som helhed.

På seminaret skal vi skabe et fælles overblik over, hvad de nyeste ændringer i uddannelsen og tendenser i erhvervet betyder for lærlingenes oplæring, skoleundervisning og afprøvning til svendeprøven.

Som deltager får du desuden indsigt i udviklingen i branchen for skibsmontører, og du kan bidrage med idéer til et fremtidigt samarbejde mellem skuemestre, skoler, oplæringsvirksomheder, Klimaerhvervsskolen og det faglige udvalg.