SMK Fridays
Invitation til lærlinge på metalindustriens erhvervsuddannelser og grundforløb 1-elever: Kom gratis med til en helt særlig eftermiddag, hvor kunst og teknologi mødes
Hvad sker der i mødet mellem teknologi og kunst? Det kan du være med til at undersøge, når Statens Museum for Kunst (SMK) slår dørene op til deres store fredagsbegivenhed: SMK Fridays d. 20. november 2026 kl. 16-22.
Dansk Metal, Dansk Industri og TEKNIQ har i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) indgået et samarbejde med Statens Museum for Kunst (SMK) for gennem kunsten at sætte fokus på nogle af metalindustriens uddannelser.
Under overskriften Teknologi kan museumsgæsterne opleve, hvordan lærlinge, faglærte og kunst kan forbindes og selv afprøve nogle af de teknologier, der dominerer i metalindustrien netop nu.
I den forbindelse ønsker MI at invitere jer hovedforløbselever på metalindustriens uddannelser og grundforløb 1-elever med til det særlige event helt gratis!
Her kan I få en kæmpe oplevelse, se nogle af jeres fagligheder på nye måder i samspil med kunst, få lidt at spise og drikke, høre gode talks, god musik og meget mere.
I får:
-
Mad- og drikkebillet til foodtrucks på museet
-
Særomvisning inden museet åbner for offentligheden
-
Kørsel til museet og hjem til skolen igen
-
En helt særlig mulighed for at se jeres faglighed i samspil med kunsten, høre god musik og meget mere.
Program:
Kl. 12.30-14.00: Busser afhenter jer på skolerne (tidspunkt for afhentning varierer alt efter skolens placering og meldes ud til jer i god tid).
Kl. 14.30: Busserne ankommer til Statens Museum for Kunst.
Kl. 15.00: Statens Museum for Kunst fortæller om SMK Fridays og aftenens program og afholder en særomvisning kun for jer, inden SMK Fridays åbner for offentligheden. På særomvisningen får I set noget af kunsten med fokus på kunstværker, som har med teknologi, håndværk og arbejderhistorie at gøre.
Kl. 16.00: Museet åbner, og I kan på egen hånd gå rundt på museet og opleve programmet, afprøve aktiviteter, se jeres fagligheder i samspil med kunsten, høre musik, høre en talk, bruge jeres mad- og drikkebillet m.m.
Kl. 18.15: Busserne kører jer retur til jeres skoler. Har I har lyst til at blive og opleve endnu mere af aftenen, er I også meget velkomne til det – i så fald skal I selv sørge for hjemtransport.
SMK Fridays er et stort fredagsevent, hvor Statens Museum for Kunst holder aftenåbent med gratis entré kl. 16-22. Programmet for SMK Fridays indeholder alt fra musik, talks, bar, kunst, foodtrucks, workshops og meget andet.
Særligt denne aften vil temaet handle om teknologi, og Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) sætter sit præg på programmet. Der kommer op mod 6.000 mennesker i løbet af aftenen.
I kan læse mere om SMK Fridays her: https://www.smk.dk/article/smk-fridays/
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 20. november 2026 kl. 12:30 til 19:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 3. november 2026 kl. 23:55
Sted
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
Arrangør
Metalindustriens Uddannelsesudvalg
Tlf. +45 28777861
mbb@iu.dk
Indlæser